Skaberen af den digitale valuta bitcoin, Satoshi Nakamoto, er nu blandt klodens rigeste - men ingen har endnu afsløret, hvem han er.
Den schweiziske koder Stefan Thomas fik i 2011 en god idé.
Han ville finde ud af, hvem der stod bag pseudonymet Satoshi Nakamoto, skaberen af den dengang ukendte digitale valuta bitcoin.
Stefan Thomas ville gå systematisk til værks og registrere tidspunktet for hvert eneste af de mere end 500 indlæg, den mytiske Satoshi Nakamoto havde skrevet på bitcoin-miljøets fora.
Et klart mønster
På den måde ville koderen bevæge sig ud over det gætteri, der var i fuld gang overalt i og uden for bitcoin-miljøet.
Og Stefan Thomas’ fremgangsmåde viste sig at give god mening.
Der var i hvert fald et tydeligt mønster at spore i de mange indlæg fra Satoshi Nakamoto, og det passede ikke med bitcoin-skaberens egen udlægning.
Forsøgte i mange år
Inden vi ser nærmere på mønstret i bitcoin-skaberens adfærd på internettet, skal vi se på baggrunden for de mange forsøg på at identificere mysteriet Satoshi Nakamoto, der nu, i december 2017, anses som en af verdens rigeste på grund af den vilde himmelfart i efterspørgslen på bitcoin.
Siden fremkomsten af internettet for alvor tog fart i 1990’erne, havde mange forsøgt at udvikle en valuta beregnet til internettet.
Det ændrede sig 31. oktober 2008. Midt i verdensøkonomiens måske største krise nogensinde, publicerede Satoshi Nakamoto det dokument, der er grundlaget for bitcoin.
Farvel til bankerne
Dokumentet på ni sider med titlen ’Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System’ beskriver et system, hvor det er muligt at betale uden et mellemled i form af en bank.
Bankerne er altså overflødige i en verden, hvor bitcoin bruges overalt. Det er der dog intet, der tyder på kommer til at ske de kommende mange år - selvom prisen er eksploderet, som du kan blive klogere på længere nede i artiklen.
Men selvom bitcoin har sine åbenlyse mangler, så er det banebrydende af flere årsager.
Umuligt at fifle med bitcoin
Først og fremmest kan bitcoin ikke hackes (flere bitcoinbørser er godt nok blevet hacket, senest i december, men ikke selve bitcoin-systemet), og der ikke kan fifles med valutaen eller laves dobbelt-betalinger.
Når der laves en transaktion med bitcoin, lagres information i en digital ’kasse’, og den er ubrydelig (læs mere om, hvordan det fungerer her og se en forklaringsvideo her).
En ny form for tillid
Ifølge Satoshi Nakamoto er det springende punkt dog, at bitcoin ikke styres af én person eller myndighed, som brugerne skal have tillid til. Det er decentralt, og tilliden ligger i systemet.
- Mange personer afviser automatisk digital valuta som en tabt sag på grund af alle de virksomheder, der er gået ned siden 1990’erne, skrev Satoshi Nakamoto 15. februar 2009 og tilføjede:
- Jeg håber, at det er indlysende, at det kun var den centraliserede kontrollerende karakter i systemerne, der dømte dem til undergang. Jeg tror, at det er første gang, at vi forsøger os med et decentraliseret, ikke-tillids-baseret system.
Fra 6 cent til 20.000 dollar
I dag, knap ni år efter Nakamoto trykkede ’send’ på indlægget i et lille hjørne af internettet, er mange millioner kloden rundt besat af bitcoin.
Værdien af en enkelt bitcoin, der har kostet få cent på det laveste niveau, har rundet 20.000 dollar, og den digitale valuta tager overskrifter fra public service-institutioner til finansmedier verden over.
Jeg ER kommet videre
Satoshi Nakamoto, skaberen af bitcoin
Successen har skabt enorm begejstring blandt tilhængerne, hvoraf mange har tjent formuer.
'Livsfarligt' at investere
Udviklingen har dog også fået kritikken til at blusse voldsomt op.
Danmarks Nationalbankdirektør, Lars Rohde, har for nylig sammenlignet bitcoin med tulipanboblen i 1600-tallets Holland og endda kaldt det ’livsfarligt’ at investere i valutaen.
Den indflydelsesrige Lars Rohde står ikke alene med sin skepsis.
Jamie Dimon, der er topchef i banken JP Morgan og af mange betragtes som den mest magtfulde person i den globale finansverden, har kaldt bitcoin ’svindel’.
- Du kommer til at betale prisen en dag, hvis du er dum nok til at købe det, sagde Jamie Dimon tidligere i år ifølge CNBC.
Udtalelserne fra Rohde og Dimon, som begge har kritiseret bitcoin i årevis, er en del af så stor en skare af kritikere, at der er oprettet en hjemmeside med ’Bitcoin Nekrologer’.
Tilhængerne holder fast
Til dato er der registreret 217 bitcoin-nekrologer på hjemmesiden, den seneste i øvrigt fra danske Saxo Bank, som forudser, at Kina og Rusland gør det onde ved bitcoin i 2019.
De vedvarende angreb og dommedagsprofetier, der af tilhængere mødes med hån, har ikke lokket Satoshi Nakamoto frem. Det seneste offentlige livstegn er fra 2011.
De færreste tror på australier
Og mens verden nærmer sig niårsdagen for produktionen af den første bitcoin, er skaberen, der blev udnævnt til årets person i 2013 af Business Insider og i dag er en af verdens mest velhavende, fortsat en gåde.
Trods mange fejlslagne forsøg arbejdes der fortsat på at løse mysteriet, og beviserne peger i vidt forskellige retninger. Sidste år meldte australske Craig Wright sig på banen, men ingen tror på ham i kryptomiljøet.
Flere navne går igen
Mange insidere gætter derimod på personer som Hal Finney, Nick Szabo og Wei Dai, der alle er eller har været hovedpersoner i miljøet for kryptovaluta.
Men det lader også til at være et blindt spor.
Hal Finney gik bort i 2014. Inden da afviste han at være Nakamoto, og det samme gør Nick Szabo og Wei Dai, sidstnævnte spiller en vigtig rolle i dokumentet bag bitcoin.
Andre mener, at dokumentet er så godt tænkt og formuleret, at det enten må være et geni eller flere andre personer, der står bag.
Bor i Japan – men noget stemmer ikke
Stefan Thomas fra Schweiz besluttede sig for at gå mere systematisk til værks og kortlægge over 500 indlæg fra Satoshi Nakamoto.
Da Thomas satte dem ind i en graf, kunne han se, at stort set ingen indlæg blev publiceret i et tidsrum på seks timer mellem klokken 5 om morgenen og 11 om formiddagen i London (GMT).
Man skal have tillid til, at centralbanken ikke devaluerer valutaen, men historien er fuld af eksempler på brud på den tillid
Satoshi Nakamoto, skaber af bitcoin
Da mønsteret også gjaldt i weekender, indikerede det, at Satoshi Nakamoto sov på de tidspunkter, der ikke blev publiceret nye indlæg.
Stefan Thomas konkluderede, at bitcoin-skaberen formentlig befandt sig i det centrale eller østlige Nordamerika eller en del af Latinamerika, fordi det passede med, at Nakamotos ’stilletid’ var fra midnat til kl. 6 om morgenen.
Spor til Japan og Tyskland
Analysen stod i kontrast til de sparsomme oplysninger, Satoshi Nakamoto havde oplyst om sig selv. Ifølge en onlineprofil boede bitcoin-skaberen i Japan, og han brugte en gratis, tysk email-tjeneste.
Nærmere kom Stefan Thomas ikke, og de mangeårige medlemmer af det cypherpunk-miljø, der blandt andet arbejdede for at udvikle en digital valuta, havde ingen anelse om, hvem denne Satoshi Nakamoto var.
Der var dog andre spor end den geografiske placering, som Stefan Thomas havde analyseret sig frem til.
Medie: Få i sikkerhedstjenesten kender navnet
Bitcoin-skaberens engelskkundskaber var simpelthen for gode til, at det japanske ophav gav mening. I forlængelse af den analyse har flere peget på en britisk relation på grund af flere af stavemåderne, og fordi Nakamoto hyppigt brugte udtrykket ’bloody hard’ i sine indlæg.
Et af de få steder i verden, hvor de angiveligt kender identiteten på Satoshi Nakamoto, er Department of Homeland Security og NSA, National Security Agency.
Ifølge Medium har sikkerhedstjenesterne brugt metodeværktøjet stylometri til at finde frem til bitcoin-skaberen.
Deres værdi kommer af de simpleste ting. Folk tror på, at det er penge, og derfor er de
Deres Thompson, forfatter og redaktør The Atlantic
Gennem blandt andet NSA’s PRISM-program, som Edward Snowden afslørede, har sikkerhedstjenesterne tilsyneladende kunne identificere personen eller personerne bag Satoshi Nakamoto.
Sikkerhedstjenesterne selv vil ikke bekræfte historien over for Medium, der er baseret på en anonym kilde i Department of Homeland Security.
Ejer næsten 1 million bitcoin
Mere sikkert er det, at Satoshi Nakamoto er kommet ind på listen over de rigeste personer i verden i løbet af 2017.
Sergio Lerner fra kryptofirmaet Rsk.co har gennem analyse af handelsmønstre konkluderet, at personen eller gruppen bag bitcoin formentlig ejer omkring 980.000 bitcoin.
I december nåede bitcoin en pris på 20.000 dollar, hvilket betød, at Satoshi Nakamotos formue rundede 19,4 milliarder dollar eller mere end 120 milliarder kroner.
Bitcoin-skaberen har ikke bekræftet ejerskabet af de 980.000 bitcoin, men Lerners analyse er anerkendt i kryptomiljøet, skriver Time.
Privatpersoner strømmer til trods advarsler
Valutaen er dømt ude utallige gange, og kursen har da også været faretruende tæt på ingenting, siden valutaen blev lanceret i 2009.
Nu har interessen dog nået et hidtil uset niveau. Trods de mange advarsler fra etablerede spillere i den finansielle sektor, så strømmer folk til kryptobørserne.
Alene i sidste uge fik Blockchain.org, en hjemmeside med digitale punge til bitcoin og andre digitale valuta, en halv million kunder.
Nu er antallet af kunder over 20 millioner, fortæller bestyrelsesmedlem Michael Jackson til TV 2.
- Det er helt fantastisk, at vi kan få så mange kunder ind på verdensplan. Der er mange, der investerer med et spekulativt formål, og det læser man meget om i dag, men det underliggende produkt findes, og det kan komme til at få en stor effekt i fremtiden, siger han.
Jeg har mødt mange, der siger, at det ikke er noget. Hvad vil du sige til dem?
- Det er faktisk noget. Det vi prøver at skabe med bitcoin er en verdensomspændende valuta, der egner sig til internettet. Når man sidder i Danmark, kan det være svært at forstå, hvorfor man skal have en valuta med nogle ekstra funktioner, når vi kan arbejde med Mobilepay, siger Michael Jackson.
- Jeg kan overføre penge til dig med det samme, selvom jeg ikke har mødt dig før. Men man skal ikke langt fra Danmark. Hvis du tager til Berlin eller England eller et uland som Amerika, hvor man ikke kan overføre penge blandt almindelige mennesker, er det faktisk rigtig svært.
Anklages for at være redskab for forbrydere
En stor del af kritikken går på, at bitcoin er et slaraffenland for kriminelle, der bruger den digitale valuta på det mørke internet. Senest har der været en sag i Danmark om en kvinde, der har betalt et lejemord med bitcoin.
Derfor mener nogle, at valutaen bør forbydes, men her er svaret fra tilhængerne, at man med den logik også bør forbyde dollar og andre almindelige valuta, fordi de også bliver brugt af kriminelle - lige som sygehuse gør.
Meget reguleret i forvejen
Ifølge Lasse Birk Olesen fra virksomheden Coinify, der arbejder med bitcoin og kryptovaluta, er markedet for bitcoin meget mere reguleret, end de fleste tror.
For at købe og handle bitcoin skal man oprette sig på børser, der stiller meget store krav til identifikation hos kunderne. Derfor er det muligt for private og myndigheder at gardere sig mod hvidvask, siger han.
- 99 procent af den bitcoin handelsvolumen, der findes i verden, foregår på etablerede børser, som har regler til know-your-customer og antihvidvask. Bitcoin-børser bliver reguleret i Tyskland, England, USA. Der er snart en EU-normaliserende og standardiserende regulering på vej for bitcoin-børser. Så det er ikke rigtigt, at man ikke ved, hvem man køber sine bitcoin af, siger Lasse Birk Olesen til TV 2.
Se hele interviewet med Lasse Birk Olesen på TV 2 Play.
Mange tekniske problemer
Der er dog åbenlyse problemer, som selv tilhængerne erkender. Presset på bitcoin-systemet er i dag så massivt, at det i gennemsnit tager 300 minutter at gennemføre en transaktion, og prisen er høj.
I perioder med særlig hård belastning kan det tage over et døgn at gennemføre en handel, og det gør bitcoin uholdbar som almindeligt betalingsmiddel, lyder kritikerne, som påpeger, at Visa eksempelvis kan foretage mange tusinde betalinger hvert sekund.
De tekniske udfordringer har skabt store sammenstød internt i kryptomiljøet, og der er i flere omgange blevet lavet nye versioner af bitcoin, der sigter mod at løse problemerne.
Nakamoto: Alt eller intet
Senest i sommer blev Bitcoin Cash introduceret, og den digitale valuta har ligesom bitcoin selv oplevet stor fremgang.
Hvad Satoshi Nakamoto tænker om det hele, er der formentlig kun en eller meget få, der ved. Men bitcoin-skaberen har tidligere afvist nye slags bitcoin og sagt, at det enten er alt eller intet for den digitale valuta.
- Jeg er sikker på, at der er om 20 år vil være en stor handelsvolumen eller ingen volumen, skrev Nakamoto 14. februar 2010.
Svigt fra centralbankerne
Kritikken fra centralbankdirektørerne og bankchefer preller dog formentlig af, for bitcoin er et opgør med alt, hvad det etablerede system repræsenterer.
Problemet er, mener Satoshi Nakamoto, at den almindelige valuta, som centralbanker udsteder, kræver enorme mængder tillid.
- Man skal have tillid til, at centralbanken ikke devaluerer valutaen, men historien er fuld af eksempler på brud på den tillid.
- Vi skal have tillid til, at bankerne opbevarer vores penge og overfører dem elektronisk, men de låner dem ud i bølger af kreditbobler og har mindre end en brøkdel i reserve. Vi skal have tillid til, at de værner om vores privatliv, at de ikke lader identitetstyve tømme vores konti, skrev Nakamoto 11. februar 2009.
Investor: Han har ret - men jeg tror ikke på bitcoin
Mange i den finansielle verden er enige i, at centralbankerne ikke har gjort sig fortjent til tilliden.
Det gælder blandt andre den tidligere hedgefond-forvalter og nuværende investorblogger Jesse Felder, men han siger samtidig til The Investors Podcast, at han ikke kan se nogen fornuft i den nuværende bitcoin-begejstring.
Der kan dog være god grund til begejstring. I hvert fald påpeger The Atlantic, at kritikken af bitcoin som 'ingenting' og derigennem værdiløst kan vise sig at være forfejlet.
- En guldbarre. Et stykke metal. En kæde af perler. Et plastik kort. Et stykke papir. Det er værdiløse ting. Man kan hverken spise dem, drikke dem eller bruge dem som tæppe. Men de er stadig værdifulde. Deres værdi kommer af de simpleste ting. Folk tror på, at det er penge, og derfor er de, skriver Derek Thompson.
Tilhænger har sagt farvel
Imens fortsætter eventyret for bitcoin, der har fået millioner af tilhængere verden over. Men fremtiden er fyldt med fjendtligt indstillede regeringer og finansfolk.
Selv Stefan Thomas, der var en tidlig fan af bitcoin og kæmpede for at identificere Satoshi Nakamoto, har vendt bitcoin ryggen.
Ifølge The Economist er bitcoin en genistreg, men det er mindst ligeså fantastisk, at skaberen har formået at holde sig anonym.
'Jeg er videre'
De sidste livstegn fra Satoshi Nakamoto er svære at blive klog på.
- Jeg ER kommet videre, skrev Nakamoto ifølge The Economist en mail i april 2011.
I dag, knapt syv år senere, er bitcoinskaberen blandt de rigeste i verden, men intet tyder på, at den digitale rigdom bliver udnyttet.
Satoshi Nakamoto har i hvert fald ikke solgt én eneste bitcoin endnu.
Kilder: Wired, The Economist, The Atlantic, Time, Steemit, Medium, bitslog, freedomnode.com, coindesk m.fl.
Author: Allen Hill
Last Updated: 1704418203
Views: 1425
Rating: 4.9 / 5 (108 voted)
Reviews: 87% of readers found this page helpful
Name: Allen Hill
Birthday: 1983-08-11
Address: USNS Thomas, FPO AE 95579
Phone: +3862931279033739
Job: Forester
Hobby: Quilting, Coin Collecting, Geocaching, Kite Flying, Photography, Sculpting, Beekeeping
Introduction: My name is Allen Hill, I am a spirited, unreserved, unwavering, unyielding, Precious, strong-willed, dazzling person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.